Gentofte Tennis Klub er en lokalt forankret tennisklub, hvor alle – uanset alder og evner – kan spille tennis
på det niveau, der netop passer dem.
Kvalitet, ambitioner og fællesskaber er
udgangspunktet for tennisudøvelsen i GTK
udgangspunktet for tennisudøvelsen i GTK
Gentofte Tennis Klub er en lokalt forankret tennisklub, hvor alle – uanset alder og evner – kan spille tennis på det niveau, der netop passer dem. Kvalitet, ambitioner og fællesskaber er udgangspunktet for tennisudøvelsen i GTK.
Gentofte tennis Klub ønsker det bedste miljø at udøve tennis i. Klubben udmærker sig ved fællesskaber og understøtter og tilskynder sammenhold og sammenhæng internt i og på tværs af klubbens forskellige afdelinger: Motionist, junior og senior. Målet er, at medlemmerne på tværs – via relationer – respekterer, accepterer og interesserer sig for hinanden, i det hele til gavn for et godt miljø. Det lille, hyggelige anlæg ved Kildeskoven er et tydeligt tegn herpå. Samtlige tennisbaner er som oftest i gang med engagerede spillere i alle aldre. På minibanen lige ved siden af, har Davis-cup spillere og den yngste junior en skumtennis-fest lige op til den hyggelige terrasse og opholdsrummene, som er samlingspunktet, hvor man altid kan finde tennisspillere i gang med forberedelser til banetid, udstrækning efter spillet, fysisk træning eller ”det sidste og helt afgørende sæt”. Gentofte Tennis Klub har normalt ventelister og ønsker at være en eftertragtet klub.
Gentofte Tennis Klub ønsker kontinuerligt at have et eliteniveau på såvel junior- som seniorsiden. Eliteambitioner fostrer og samler de bedste spillere og hold i dansk tennis med perspektiv til landshold og internationale karrierer. Eliteniveau og ambitioner tiltrækker de bedste trænere, ledere og spillere og sætter en høj standard for træningens og tennisudviklingens elementer, til gavn for samtlige klubbens medlemmer. I GTK’s tennisskole lærer man at spille tennis, med fokus på bl.a. teknik, at ”lære at lære” og at have det sjovt med at lære at spille tennis med andre. Juniortræningen er fortsættelse af tennisskolen for dem, der har mod på ”at gå til tennis” og lyst til turneringer for hold og individuelt. Blandt de egnede juniorer udvikles klubbens kommende seniorspillere. Motionistafdelingen samler klubbens ”voksne” spillere og består bl.a. forskellige grupperinger, der arrangerer fælles tennisspil. Der arrangeres træning for motionsafdelingen (N2L).
De tværgående aktiviteter i klubben – udover dagligdagen som er den bærende – er standerhejsningen med PRO/AM turnering, de årlige fester samt arrangementer ifm. seniorholdkampe i GTK.
GTK’s Trænere
Lasse Raben
Tennistræner
Laura Laisbo
Tennistræner
Martin Jørgensen
Tennistræner
GTK’s medarbejdere
Gentofte Tennis Klubs BESTYRELSE
Bo Køhler Ljungdahl
Sponsor/ungdom udvalg